Drømmer du om en dejlig lille uldtot, så kontakt os for yderligere information.

 

*******************************

Vi opdrætter ægte Coton de Tulear og de hvalpe vi opdrætter, bliver en del af dagligdagen i vores hjem og vores familie. De vil opleve, at der kommer gæster, at støvsugeren bliver tændt, der bliver larmet i køkkenet samt alle andre dagligdags lyde i hjemmet. En hvalp fra os vil få masser af kærlighed og omsorg og de vil dagligt komme op og blive kælet for, passet og plejet. 

Vi opdrætter på vores egne hunde, så du vil altid møde hvalpens mor og i de fleste tilfælde også hanhunden. Har vi ikke selv hanhunden, så vil du altid kunne kontakte hanhundens ejer, og få yderligere oplysninger. Du kan, og skal være, helt sikker på, at din hvalp fra os, er det bedste valg.

 Vi synes, at det vil være en rigtig god idé at læse bogen "Bogen om Coton de Tulear" af Christina Bæk Møller (ISBN 978-87-994894-0-4) inden du beslutter dig for en lille cotonhvalp.   
”Bogen om Coton de Tuléar”

Pelsen
Det er vigtigt, at I er forberedte på pelsplejen, som er en stor del af bomuldshundens hverdag. Vi er meget gerne behjælpelige med råd og vejledning, også inden I køber en uldtot. Ligeledes vil det være en rigtig god idé at læse bogen "Pelspleje - og pasning af Coton De Tulear"  (ISBN 978-87-994835-0-1)

Faktisk syntes vi, at denne bog er så god, at vi forærer vores hvalpekøbere et eksemplar af bogen, når vi laver reservationsaftalen.


Yderligere kontakt:
  

I kontakter os med oplysninger om navn, mail, telefonnummer og adresse. Vi tager en snak og I kommer meget gerne på besøg og ser os og vores hunde.

Vi forbeholder os ret til at være kritiske med hensyn til valg af familier til vore hvalpe, da vi vil finde de bedste hjem for vores små uldtotter.

Når hvalpene er født, vil vi tage kontakt til jer og de andre hvalpekøbere med link til billeder og fakta om hvalpene.  

Vores hvalpe vil være en del af vores familie, og være på lige fod med vores andre hunde. Når hvalpene er ca. 3-4 uger, vil det være muligt at komme på besøg hos hvalpene efter aftale og gerne flere gange inden I får hvalpen med hjem. På dette tidspunkt finder vi ud af hvilken hvalp som passer til lige netop jeres familie.

Den dag hvor hvalpen skal hentes, er det vigtigt, at I afsætter god tid, så det er muligt lige at få en lille snak, samt gennemgå nogle ting ang. hvalpen, herunder pelspleje og den første tid hjemme hos jer. Og der plejer at være mange spørgsmål man som ny hvalpeejer gerne vil have svar på.

Hvalpen får:

  • ormekur
  • sundhedstjek af dyrlæge
  • hvalpevaccination
  • stamtavle fra DKK
  • registrering i Dansk hunderegister
  • chip
  • foder til den første måned
  • legetøj
  • samt et tæppe følger også med den lille hvalp til sin nye familie.

Når I køber en hvalp hos os, medfølger der altid en skriftlig pasningsvejledning, med oplysning/vejledning om alt relevant: ormekur, vaccinationer, kost, vækstperioden, motion, træning, socialisering, den første tid hjemme m.m.

Pris
Prisen på hvalpe kan svinge fra 8.000 - 25.000 kr - helt afhængig af hvad man ønsker og især hvad man får...

Vores hvalpe koster kr. 16.000,-. Der skal, når hvalpen er ca. 3 uger og I besøger hvalpen første gang, erlægges et depositum på kr. 3.000,-

DIN SIKKERHED

Vi anvender Købsaftale fra Dansk Kennel Klub og der er altid 2 års reklamationsret jvf. købsaftalen. Købeloven gælder ved DKK-opdræt(som vi er) 

Når du køber en hvalp hos os, er du sikker på at købeloven gælder. 
Det betyder, at hvis hunden skulle vise sig at lide af alvorlige arvelige fejl og mangler (dyrlægeattesteret), så er du sikret en økonomisk kompensation jf. DKK's juridiske praksis. Du kan læse meget mere på købsaftalen.

Vi har oprettet en facebookgruppe, hvor du som hvalpekøber kan møde andre af vores hvalpekøbere og udveksle erfaringer eller spørge andre til råds om din lille nye hvalp. Og så bliver du selvfølgelig inviteret til vores årlige hvalpetræf, hvor du kan møde andre hvalpekøbere.

Har du fået endnu mere lyst til en lille uldtot, så kontakt os.


**********************************************************************************

OBS !!! Sådan kan det gå..

Nogle sælger deres hvalpe uden stamtavle, andre sælger med en tvivlsom stamtavle, men stadig med stor usikkerhed om hvorfra hvalpen egentlig kommer, og om det overhovedet er en coton. Du aner ikke om forældredyrene er sundhedstjekket eller vurderet egnet til avl, hvis du overhovedet får lov til at se dem.

Der findes jo desværre nogle arvelige sygedomme, som vi DKK opdrættere gør alt for at undgå, og derfor bliver vores hunde tjekket minimum hver gang de skal indgå i avl og som oftest en gang om året.

Vi kan derfor ikke levere en hvalp til  kr. 8.000,-

 

Læs artiklen fra Politiken om hvor galt det kan gå: 

Danskere snydes, når de køber modehunde

 

Kontakt os hvis du vil høre mere om en ægte coton med DKK stamtavle