 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Skal du have en uldtot..???
Går du med tanker om at anskaffe dig en lille uldtot, så er du på rette vej.....
Vi har ingen hvalpeplaner i øjeblikket, men henviser gerne til andre seriøse opdrættere.
I øjeblikket har Lotte fra Nyborg hvalpe på vej: http://www.kennelcotongallery.dk/
og Christina fra Ramløse:
http://www.lovecotons.dk/
Vi avler og henviser kun til avlsgodkendte kuld. Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide meget mere om denne dejlige hunderace.
Mors dejlige hunde i skoven
9. august var alle hvalpene til dyrlægen for at blive vaccineret, få ormekur, blive helbredsundersøgt og have deres chip... Vi skal nok fortælle, hvordan det er gået, når vi kommer hjem....
De klarede det alle rigtig fint... Det gjorde lidt ondt og de pev en smule, men det var hurtigt overstået. Dyrlægen sagde, at de allesammen var rigtig rigtig fine... Da vi kom hjem, var de allesammen rigtig trætte og sov det meste af dagen 
Fie til dyrlægen
Fie er færdig og dyrlægen skriver det hele ind i hendes bog
Fie er færdig og dyrlægen skriver det hele ind i hendes bog
Bertha
Bertha er klar til at blive undersøgt..
Bertha er klar til at blive undersøgt..
Så er de små hvalpe ved at få øjne...
Fie har åbnet sine små søde øjne....
Hvalpetræf Kuld A
Fra venstre: Chili, Wilma, Karla, Fie, Albert og Sofus (Det er altså hundene....)
Fra venstre: Chili, Wilma, Karla, Fie, Albert og Sofus (Det er altså hundene....)
Pelspleje-kursus
Jeg har været på pelsplejekursus  Et kursus, der var arrangeret af Svein Erik Bjørnes og Morten Nordskov fra kennel ”The White Stoneheart” sammen med Klubben for Små Selskabshunde (specialklub under Dansk Kennel Klub).
Svein og Morten er MEGET erfarne groomere og udstillere af pelsplejekrævende hunde. Det var et super godt kursus, hvor der var mange gode ting, jeg tog til mig. Specielt klipningen under - og omkring poterne, synes jeg var rigtig godt. (se deres video her). http://www.youtube.com/watch?v=L9ESjeGHo8c
Det var tillige et kursus, hvor det gik op for mig, at mine små hunde ikke kommer lige så meget i bad, som resten af landets små coton'er.... ....det må vi vist få rettet op på..... -og så lærte jeg, at man ikke må børste hundene i tør pels!!!!!!
Kurset var rettet meget til udstillere og udstilling er ikke det, jeg gør mig mest i.....men der var mange råd, jeg kan bruge og alt i alt et super godt kursus og dejligt at møde alle de andre Coton-mennesker
Besøg af Chili
Vi har haft besøg af Chili  Det var rigtig dejligt at se hende.... Hun er en dejlig hund.
Chili og Karla ligner hinanden rigtig meget og de har nøjagtig de samme farver. Vi gik en lang tur i skoven. Wilma og Karla skulle lige se Chili lidt an, og så gik det ellers rigtig fint med at lege.
Vi har haft ro siden vi kom hjem....
Dejligt at I kom forbi til en tur i skoven
Chili & Karla på stranden
Skal du rejse med din hund...???
Regler for rejse med kæledyr  Læs meget mere om reglerne for at rejse med kæledyr. Se under "Link's"
Hvalpe
Ja, så fandt Wilma endelig ud af, at det var på tide at komme i løbetid.  Vi kontaktede straks Lotte fra Nyborg og aftalte, at vi skulle komme på besøg hos Malte, så vi kunne få hundene parret. Ingen problemer der overhovedet. Wilma var så klar, som hun kunne blive, hvilket var en lettelse, da vi jo ikke vidste, hvordan hun ville reagere. Så nu venter vi bare spændt.... Hvis alt går, som vi håber, forventer vi hvalpe omkring den 21. august 2010 og hvalpene vil være klar til deres nye hjem lige op til efterårsferien. Det er da perfekt... 
Hvalpe
Da vi jo er helt vilde med Wilma, har vi længe gerne ville ha' endnu en lille coton. Det ville bare være så dejligt og min drøm er jo, at så er muligheden for, at jeg også får en lille hund. Nu tænker I sikkert: "Jamen, hvad er Wilma så....???? " og det kan jeg hurtigt sige Jer......Hun er så absolut Jes' lille hund....Ikke min.... Vi har talt lidt frem og tilbage om, hvornår skal vi have den næste hund og hvorfra osv. og vi har så besluttet, at vi da vil ha' en af Wilma's egne hvalpe. Så Wilma skal have hvalpe, næste gang hun kommer i løbetid. De nysgerrige af Jer spørger måske så: "Jamen, hvornår kommer hun i løbetid....???" -og det gør vi også...... . Vi håber, at hun kommer i løbetid hvad dag det skal være. Det passer ihvertfald med de antal måneder der normalt er imellem, men det er hun vist ikke helt klar over selv. Vi har dog allerede arrangeret ægteskabet og valget blev Malte fra Nyborg. En rigtig dejlig og flot Cotonhan, der var helt væk i Wilma. Hun havde dog ikke den store interesse, da vi var nede og besøge ham. Men enhver kvinde har vel lov til at spille kostbar...... Så nu venter vi bare på Wilma og glæder os vildt til at hun får hvalpe.....
Italien - Rosora
I år -2009 - har Jes og jeg været gift i 5 år og i den anledning tog vi en tur til Italien her i sensommeren.  Vi -læs jeg -havde set samtlige afsnit af Min italienske drøm og havde besluttet, at det måtte vi da ned og opleve. Vi havde booket 4 overnatninger på Casa Danese og havde nogle rigtig hyggelige dage dernede. Rosora er en lille bitte by med én lille købmand og én bar. En virkelig lille og hyggelig by med en dejlig og gæstfri stemning. I løbet af 10 minutter har man set hele byen, så hvis vi skulle opleve noget i de dage vi var i området, måtte vi ud at køre. Første dag besluttede vi os til at køre til strandene ude ved Adriaterhavet. Vejret var 24-25 grader, så det var perfekt strandvejr. Vi fandt en strand, der kaldes Fløjls-stranden, fordi sandet simpelthen er så fint, at det var som at gå på fløjl. På vej tilbage kørte vi igennem en by, der hedder Fano, hvor vi fandt et lille marked. De næste dage kørte vi rundt og besøgte hyggelige middelalderbyer, hvor vi sad på divese caféer og shoppede sko, hvilket for os er en fornøjelse. Såkom dagen, hvor vi skulle vende næsen hjemad. På vej hjem ville vi besøge vores favorit vinhus Tomassi beliggende i Valpolicella. Vi kom ind i deres vin-shop og havde bare regnet med at skulle købe noget god vin med hjem. Vi blev dog modtaget af en fantastisk sød pige, der mente, at vi ikke havde været på et vinhus uden at være nede i vinkælderen. Vi fik en rundvisning og vinsmagning på 1½ time. En fantastisk gæstfrihed og en stor oplevelse. 
Sommerferie 2009
Vores sommerferie i år 2009 gik til - gæt engang - Italien naturligvis. Den første uge gik til Piemonte i Norditalien. Vi boede på den mest pragtfulde vingård i det smukkeste område i naboområdet til Barolo.  Da Mads jo er inkarneret cykelrytter 3 uger om året og da Touren gik igennem Italien i år, ja så skulle vi da selvfølgelig op og se etapen. Vi nåede op på bjerget kl. 11. Kl. 12 blev bjerget lukket og kl. 16 kørte rytterne forbi. Det var en lang dag, men en kæmpe oplevelse. I den uge tog vi også en tur til Monaco. Jes førte an og vi andre "løb" i hælene på ham, da vi jo selvfølgelig skulle alle Formel 1-højdepunkterne, så som startbanen, hårnålesvinget, pit-lane, osv. Kæmpe oplevelse for Jes  . Vi andre nød nok nærmere den smukke udsigt, de enorme yachter, de dyre biler, de endnu dyrere butikker, osv. Alt i alt endnu en dejlig dag. I anden uge skulle vi "hjem" til Poggio Verde. Det er en vild følelse af fred, der kommer over mig, når vi når ned til gården. Poggio Verde ligger midt ude i ingenting med 10 min. i bil til nærmeste by. En hyggelig lille middelalderby. I denne uge kom Emil og hans kæreste, Michelle ned til os. Denne uge foretog vi os ikke meget andet en at shoppe, tage på marked og slappe af ved poolen.  Dejligt.
Udsigt fra vores lejlighed i Piemonte
Madses konfirmation
Den 21. maj 2009 blev Mads konfirmeret i Hellebæk Kirke. En dejlig dag med varme og solskin. Mads blev konfirmeret kl. 12.00, hvilket var et for os passende tidspunkt på dagen. i kirken deltog Jes og jeg selvfølgelig, Emil, Michelle (Emil's kæreste), Julie, Kasper, Mormor og morfar, Mads og Emil's far og farforældre, faster, fætter og hans kone og børn. Det er en meget lille kirke, så Madses familie var flot repræsenteret  . Efter konfirmationen blev Mads hentet af John i en flot gammel Dodge, hvorefter vi kørte ned til vandet og fik Mads fotograferet. Det var lidt af et hit for Mads at køre i så fed en bil.  Kl. 16.00 havde vi inviteret til fest i Festhuset i Kvistgård og det blev en fantastisk fest. Rigtig dejlig mad, italiensk buffet, glade gæster og god musik og hotdogs til natmad. Festen sluttede kl. 03.00 og på det tidspunkt var vi godt trætte, men meget glade efter en dejlig dag for Mads.
Hellebæk Kirke
Udstilling
14. februar 2009 DKK i Fredericia
Wilma stillede for første gang op i Junior klassen 10 mdr. gammel. Dommer: Helle Dan Pålsson, Danmark
Dommeren sagde: Sød lille tæve af udmærket type, feminint hoved, en anelse kraftigt næseparti, godt udtryk, god hals og tilstrækkelig skuldervinkling, savner endnu noget dybde og fylde i kroppen, passende kropsstyrke, muskuløs bagparti, rør sig livligt, god pelskvalitet, herligt temperament.
Wilma fik en 2.præmie og blev avlsgodkendt og vi var vildt stolt af hende. Hun var rigtig dygtig, på trods af, at hun kun havde været til ringtræning én gang.
Venter på dommeren....
|
|
|
 |
|
|
|